Akvamarin er – ligesom smaragden- at finde i berylfamilien, som er det fjerde grundstof i det periodiske system med det kemiske symbol Be. Beryllium blev først identificeret i 1798, som en bestandel af beryl, af den franske kemiker og apoteker, Louis Vauquelin. Metalisk beryllium blev først tilgængeligt så sent som i 1957.

Akvamarin har hårdhed 71/2 -8 på Mohs`skala og er oftest farveløs eller med en tone af grøn eller blå.

Den største akvamarin er fundet i Brasilien i 1910 og vejede 121,5 kg. Den lev slebet i mindre sten, som havde en samlet vægt på over 200.000 carat.

Der findes en stor samling akvamariner i the Smidthsonian Institution i Washington D.C og British Museum of Natural History har blandt andet en 879,5 carat akvamarinn i trappeslib i en sø-grønfarve.

Der er forekomster af akvamariner i alle verdensdele, men de vigtigste er i Brasilien, hvor man i 1811 startede den første egentlige minedrift, som sigtede efter akvamarin. Der findes også store forekomster i det indre højland på Madagaskar, på Sri Lanka og i visse delstater i det østlige del af USA, samt i Colorado. De tidligere kendte forekomster i Ural-bjergene er så godt som udtømte.

Den specifikke term, akvamarin, blev anvendt i det store gemmologiske værk, Gemmerarum et Lapidum Historia af Anselm de Boodt udgivet i 1609, men den første beviselige brug af akvamarim kan dateres helt tilbage til tiden ml 480 og 300 før vores tidsregning. Navnet akvamarin stammer fra det latinske aqua ( vand) og marina (far havet ). Romerne brugte ofte akvamariner i smykker og akvamarinerne blev ofte foræret væk i bryllupsgave, da man mente den indfangede den gode atmosfære af den unge elskov. I middelalderen blev akvamarinen tillige anvendt som krystalkugle for derigennem at kunne se ind i fremtiden. Akvamarinen siges at yde beskyttelse til søens folk, og den skulle derfor være god at medbringe på sørejser. Akvamarinen er lykkesten for marts måned og symboliserer håb og optimisme.