Ametyst er en transparent varietet af kvartsgrupperne, som hver består af flere forskellige ædelstene. Ametysten tilhører gruppe A – som eksempelvis bjergkrystal, citrin og røgkvarts – som stort set har samme kemiske sammensætning og har en hårdhed på 7 på Mohs skala, opkaldt efter Friedrich Mohs (1773-1839), der skabte den internationale standard for måling af mineralers hårdhed.

Ametystens farveskala ligger indenfor violet til rødviolet, og kan variere fra det lyse til det mørke. Farven ændres ved opvarmning til omkring 400-500 0C, men over 575 0C bliver den farveløs. Ametyst er den mest efterspurgte i kvartsgruppen, og de vigtigste forekomster ligger i Brasilien, Uruguay og på Madagaskar.

De bedste kvaliteter bliver slebet til smykkebrug, mens de andre bliver bearbejdet til kunstgenstande. I det gamle Israel bar ypperstepræsten i templet en brystplade med tolv sten – Urim og Tummim – hvor hver sten repræsenterede én af Israels tolv stammer. Men allerede de egyptiske konger bar ametysten som en af de mest værdsatte sten, og de britiske kronjuveler indeholder selvfølgelige derfor også ametyster.

I den kristne tradition blev apostlen Mattias forbundet med ametysten, som symbolet på renhed og cølibat. I middelalderen blev stenen derfor meget benyttet i udsmykningen af kirkerne, og som et symbol på fromhed sås den ofte indsat i biskoppernes ringe. Leonardo da Vinci anså ametysten for at fremme intelligensen og for at holde onde tanker borte. Siden har man betragtet den som den beskyttende amulet. Det er fortsat en hævdvunden tradition at betragte ametysten som symbolet på den trofaste kærlighed.

I Kina er den blevet forbundet med ophøjet visdom og den materielle rigdom. Navnet ametyst kommer fra det græsk ord, amethystos, det vil sige, noget der virker mod beruselse af vin, og både den græske og den romerske tradition tillagde ametysten egenskaber, som skulle beskytte bæreren af ametysten mod alkoholforgiftning . Ametysten er februars lykkesten.